JESMONITE

Jesmonite og krukkekunst


I denne workshop får I mulighed for at skabe to unikke stykker interiør, når vi arbejder med både jesmonite og terracottakrukker.

Vi starter med jesmoniten, hvor I vælger, hvad I vil lave - fx en lysestage, en lille bakke eller en krukke.

I bliver guidet gennem processen med at blande jesmonitemassen og kan sætte jeres helt eget præg med farver, mønstre og dekorative effekter.

Mens jeres jesmonite hærder i formene, fortsætter vi kreativiteten med at male terracottakrukker.

Her kan I igen lege med farver, mønstre og små detaljer og skabe et personligt udtryk.

Til sidst færdiggør vi jesmoniteprodukterne, så I går hjem med to færdige og personlige ting til hjemmet.

VarighedCa. 2,5 timer
KapacitetMin. 8 personer
Pris250kr pr person
Transport4kr pr km
Jesmonite

Plads & opsætning

Alle deltagere skal have en siddeplads ved et bord med god arbejdsplads foran sig. Derudover skal der være plads til materialer enten på bordet eller på et ekstra bord ved siden af.

Det er en fordel med lidt ekstra plads til at stille projekter fra sig undervejs, mens materialer tørrer.

Derudover er det en stor fordel med adgang til en håndvask i nærheden til håndvask og rengøring af pensler og småredskaber undervejs.

Hvad er jesmonite?

Jesmonite er et kreativt støbemateriale, som minder om en blanding mellem beton, gips og resin. Det består af et mineralpulver og en væske, som blandes sammen og hældes i forme.

Resultatet bliver stærkt, glat og let. Jesmonite er vandbaseret, næsten lugtfrit og kan indfarves og laves med flotte mønstre og farvespil.

Jesmonite6
Krukker

Send forespørgsel

Hadsten

Galten Hedevej 27, 8370 Hadsten

250kr pr person
Send forespørgsel
Det var meget hyggeligt, og jeg fik nogle flotte ting med jeg aldrig havde troet jeg kunne finde ud af at lave.
Marrtin